Velkommen til Find Ro

v. Ida Sohn

Tankerne larmer. Kroppen spænder.

Du forsøger at slappe af, men hovedet bliver ved at køre.
Du er dødtræt, men kan stadig ikke falde ned.
Du mærker uro i kroppen, men ved sgu ikke helt hvorfor.
Du kæmper for at holde sammen på det hele, samtidig med at noget i dig længes efter noget andet.

Du gennemgår samtalen igen.
Tænker på det, du burde have sagt.
Det, du skal nå i morgen.
Det, du ikke kan kontrollere.
Det, du synes, du burde gøre anderledes.

Og et eller andet sted i kroppen sidder det fast.


En klump i halsen.
Kæben spænder op.
Maven trækker sig sammen.
Åndedrættet bliver overfladisk.


Der er brug for et et sted, hvor du kan stoppe op, mærke efter og begynde at bevæge noget.

Hos Find Ro får du et trygt og nærende rum, hvor du ikke skal bære det hele selv.

Sammen undersøger vi det, der sker i dig – hvor der både er plads til sårbarhed, dybde, glæde, forløsnig, frustration, modstand og forandring.
Vi tager udgangspunkt i det, der faktisk er, og arbejder med kroppen, åndedrættet, følelserne og det, der ligger under overfladen.

Jeg får mere ud af én behandling hos Ida end 10 samtaler hos en psykolog”

Hester (se hele anbefalingen under Klientudtalelser)

Du skal ikke fikses

Hos mig behøver du ikke komme med en færdig forklaring på, hvad der er galt.

Du må komme med det, der er.

Stress. Angst. Tankemylder. Spændinger. Uro. Træthed. Følelser, der fylder. Noget, du ikke kan slippe. Noget, du længes efter.

Vi undersøger det sammen.

Ikke kun ved at tale om det.

Men ved at arbejde med det, der faktisk sker i dig.

Gennem kroppen, åndedrættet, bevægelsen, nervesystemet og det, du mærker lige nu.

For nogle gange ved kroppen noget, som hovedet har brugt årevis på at tænke sig frem til.


Vi skal ikke skubbe ubehaget væk

Jeg tror ikke på, at løsningen altid er at få det dårlige til at forsvinde.

For det, vi kæmper imod, tager så psyko meget energi at holde ud i strakt arm og kan ofte komme til at fylde endnu mere.

I stedet øver vi os i at kunne være med det, der er svært.

Lidt ad gangen, stille og roligt. Nærmer vi os det at mærke uro uden straks at skulle væk fra den.

At kunne være med vrede.

Sorg.

Frygt.

Spænding.

Længsel.

Uden at blive opslugt af det.

Når vi kan rumme mere af det, der er, bliver der ofte også mere plads til det, der gerne vil bevæge sig.

Det er her, jeg oplever, at noget kan begynde at løsne sig.


Jeg fik virkelig løsnet op for nogle gamle ting. Jeg står tilbage med ro, glæde og taknemmelighed. Jeg er fuld af kærlighed 🙏”

Klaus (se hele anbefalingen under Klientudtalelser)

Fra fastlåst til mere flow

Når vi i lang tid holder noget tilbage, spænder op eller forsøger at kontrollere det, der føles svært, kan vi komme til at sidde fast.

I kroppen.

I tankerne.

I bestemte reaktioner og mønstre.

I vores relationer.

I måden vi lever vores liv på.

I terapien arbejder vi med at skabe bevægelse i det, der føles fastlåst.

Ikke ved at presse noget igennem.

Men ved at skabe nok tryghed til, at du kan mærke det, der er der – og gradvist lade det bevæge sig.

Mindre fastlåsning.
Mere plads.
Mere kontakt.
Mere frihed til at vælge, hvad du vil gøre herfra.


Og nogle gange skal der mere til end ro

Find Ro handler ikke om, at du skal gå herfra som et zen-menneske.

Livet er ikke altid roligt.

Og det skal du heller ikke være.

Nogle gange har du brug for at sætte dig ned og trække vejret.

Andre gange har du brug for at sige fra.

Græde.

Ryste.

Bevæge dig.

Sætte en grænse.

Gøre noget, du har udsat længe.

Ro er ikke nødvendigvis at være stille.

Ro kan også være at kunne stå solidt i dig selv, mens du gør det, der skal gøres.


Her må hele dig være med

Jeg arbejder med mennesker – ikke problemer.

Så du behøver ikke passe ind i en bestemt kasse for at komme hos mig.

Du kan være stresset eller have angst.

Du kan være i en livskrise.

Du kan føle dig fastlåst.

Eller du kan egentlig have det godt, men mærke en længsel efter mere.

Mere kontakt til kroppen.

Mere energi.

Mere retning.

Mere mod.

Mere liv.

Vi tager udgangspunkt i dig og det, der faktisk fylder.


Min hidtidige rejse i følelser, krop og tanker, sammen med Ida, har været helt fantastisk og åbnende. Jeg har genfundet kontakt til min krop, jeg har genfundet tillid, og jeg er begyndt at lytte efter min krops signaler på en ny måde med mindre frygt og frustration

Isabella (se hele anbefalingen under Klientudtalelser)

Forskellige veje. Samme intention.

Kropsterapi

En terapeutisk behandling, hvor vi arbejder med kroppen, åndedrættet, spændinger, nervesystem og de reaktioner, der kan have sat sig fysisk.

[SE KROPSTERAPI]

Yoga

Bevægelse, styrke, åndedræt og nærvær.

En mulighed for at lære kroppen bedre at kende og skabe mere kontakt indefra.

[SE YOGA]

Oliemassage

En mere sanselig og modtagende behandling, hvor kroppen får lov til at slippe og blive mødt uden krav.

[SE OLIEMASSAGE]

Ceremonier & fællesskab

Rum hvor vi kan sænke paraderne, mærke os selv og hinanden og skabe plads til både det dybe og det legende.

[SE AKTUELLE CEREMONIER]


Jeg kommer ikke med en facitliste

Jeg tror ikke, at jeg ved bedre end dig, hvordan dit liv skal se ud.

Men jeg kan hjælpe dig med at komme tættere på det, du selv ved.

Jeg kan holde rummet, når det bliver svært.

Udfordre dig, når du sidder fast.

Hjælpe dig med at mærke det, du måske har lært at overhøre.

Og være med dig, når noget skal flytte sig.

Nogle gange har vi brug for omsorg.
Nogle gange har vi brug for modstand.
Nogle gange har vi brug for et kærligt spark bagi.

Jeg tror på, at der skal være plads til det hele.


Så hvad fylder hos dig?

Måske er det tankerne, der ikke vil holde kæft.

Måske er det kroppen, der aldrig rigtig slapper af.

Måske er du blevet så god til at klare det hele, at du ikke længere ved, hvad du selv har brug for.

Måske er du fanget i et mønster, du godt kan se, men ikke kan komme ud af.

Eller måske mærker du bare:

“Der må være mere end det her.”

Så lad os undersøge det.

Du behøver ikke vide præcis, hvad du har brug for, før du kommer.

Vi starter dér, hvor du er.


Find Ro

Ro nok til at mærke.
Mod nok til at bevæge dig.

Plads nok til at leve.


  • You don’t always need a plan. Somethimes you just need to breathe, trust, let go and see what happens.”

“Hvorfor kæmpe når du kan flyve?”

“Roen du længes efter er inden i dig, lige der bag alle de forstyrrende tanker.”

“Giv slip på det du ikke længere behøver bære rundt på og oplev lethed”